Den første tur !
Kære dagbog .....
         
 
Dagen efter kristihimmelfart tog jeg på motorkontoret i Slagelse, med mig havde jeg 200 kr. og mine canadiske papirer, heldigvis havde jeg også stoppet lidt tålmodighed ind bag jakkevesten, da der var blevet indført nummersystem og folk stod i en meter tyk kødrand rundt i hele lokalet og ventede på tur. Heldigvis havde Heine fundet på samme idé, du ved den med prøvenummerpladerne, så vi fik en lille sludder om hans nys overståede USA tur, og så føltes de 3 kvarter det tog at få papirlapperne ikke så længe !

Jeg havde lidt gået og planlagt at Buick'ens første tur skulle gå til Nightcruising i Kalundborg, lørdag d. 7 maj og efter lidt overtagelse var konen og ungerne klar til en tur ud på de store landeveje, og det for første gang i ganske uprøvet bil.

Turen gik, som planlagt, perfekt ! Dækkene er en anelse firkantede, men ikke mere end at det sagtens går, bremserne er so-so (men det er nok fordi jeg ikke kan huske hvor dårlige de er i sådan en 2 tons gryde uden bremseforstærker) platiner og tændrør burde nok have haft en overhaling inden turen, men vi kom da både frem og tilbage ganske smertefrit !

Den kører bare fint, når den kommer ud på de lidt større landeveje, de der små veje omkring hvor jeg bor er lidt mere besværligt, så skal der dæleme hives i roret, men på landevejene der er det rent "Chattanugga-cho-cho"

nedenfor finder du lidt billeder fra aftenen, hvor vi var i selskab med omkring 100 af de amerikanske brødre (og søstre!)

kalcruise_maj_05_1.jpg (212116 byte) kalcruise_maj_05_2.jpg (243241 byte)
 

kalcruise_maj_05_4.jpg (170765 byte)

 

kalcruise_maj_05_5.jpg (117769 byte)

kalcruise_maj_05_3.jpg (94181 byte) kalcruise_maj_05_6.jpg (104980 byte)
   

Mors dag !! Jeg ved hvad der kan gøre en mor glad, en tur i en tøffende gammel bil med tendens til startbesvær, heldigvis mente min kone at vi nok burde dreje ind og købe en blomst til hende på vejen... sådan bare for en sikkerheds skyld !

Men hun blev da glad for at så os (inklusive bilen !) så glad at hun mente at vi skulle køre en lille tur ud til Stigsnæs færgehavn og købe en is til os og børnene. som sagt så gjort !

De to "møgunger" Simon og Sebastian syntes den nye bil er sjov at køre i, de farer rundt i hele bilen og nyder ikke at være spændt fast, men jeg overvejer nu at gøre nget ved den sag, om ikke andet bare for at have styr på hvor de er henne !

morsdag_05_3.jpg (93174 byte) morsdag_05_2.jpg (108036 byte)
morsdag_05_4.jpg (247107 byte)
   

 Tilbage til Roadmaster.dk