|
Man
skulle
jo
være
et
skarn
hvis
man
ikke
liiige
kunne
klemme
endnu
et
køretøj
indregistreret
til
veterankørsel
ind
bag
hornhinden,
selv
efter
at
have
opholdt
sig
på
en
træfplads
fra
fredag
eftermiddag
til
søndag
morgen.
så
var
det
bare
op
og
ud
over
stepperne
det
var
Classic
Autojumble
på
Klampenborg
Galopbane
der
kaldte
på
os.
Søren
skulle
ikke
lokke
ret
meget
før
end
Heine
og
jeg
var
i gang
med
at
klappe
forteltet
ned.
Klokken
var
kun
godt
middag
da
vi
ankom
til
Dyrehaven,
men
der
var
allerede
propfyldt
med
biler
på
pladsen,
Roadmasteren
måtte
helt
ud
og
vende
ude
i
skoven
og
vi
fik
den
sidste
plads
før
affaldsdyngerne,
men
skidt
pyt
med
den
gamle
dyt.
Kun
éen
gang
før
har
jeg
set
en
rigtig
Dusenberg,
det
var
for
snart
mange
år
siden
på
en
messe
i
Essen,
at
der
var
blevet
fragtet
sådan
en
over,
den
var
monteret
i
et
glasbur
som
man
så
kunne
trykke
næsen
flad
imod.
Men
her
på
klampenborg
var
der
sandelig
pludselg
en,
der
midt
i
mængden
af
ordinære
Mercedes'er,
Aston
Martin's
Jaguarer
og
hvad
ved
jeg,
der
stod
den,
uden
afspærrring
og
inden
for
lugte
og
føle
afstand,
den
ultimative
bil,
the
cream
of
the
crop.
Der
var
konstant
tilbedere
henne
ved
Duesy,
og
at
få
skudt
et
par
billeder
uden
Dusenberg
fans
på
var
stort
set
umuligt,
eller
krævede
i
hvert
fald
stor
tålmodighed
|