|
I anledningen af
grundlovsdag var der blevet kaldt til National Køredag, som foreslået
på Motorhistorisk Samråds Årsmøde.
Derfor havde jeg fået
fyret op under min Buick Roadmaster fra 1952 og derfor havde jeg bag mig
en Maserati Spyder samt en nyere
Corvette. Da
v kom ud på landevejen
mellem Slagelse og Næstved, kom der
en rød Ferrari 308 ind i vores lille kortege af biler. Efter yderligere
et par kilometer trak vi ind på tanken ved Stop 39. Her stødte vi på
en Jaguar
MKII. Den nationale Køredag tegnede til at blive en succes.
På DVK´s mødested i
Sæby v/Høng havde vi taget handsken op og indkaldt de to store
”lokale” klubber; Veteranmotorcyklens venner samt Sjællands
Motorveteraner til et møde, med det formål at få et arrangement på
benene, der skulle samle så mange hobbykøretøjer som muligt den 5.
juni.
Vi havde den idé, at
vi ville sørge for at nogle forskellige museer med videre. havde åbent
den dag, som de mange klubber og enkelt personer i området så kunne
bruge som udflugtsmål, for så til sidst at kunne vende snuden mod et fælles
mødested, som i dette tilfælde skulle være på Nytorv i centrum af
Slagelse.
Michael Andersen fra Hørve
havde vi overtalt til at arrangere en køretur, der kom til at inkludere
et stop på havnen i Skælskør hvor Omstigningsklubben havde trukket en
af de gamle sporvogne af remisen og kørte havnen tur/retur.
Turen jeg og mine to
venner skulle med på gik fra Svinninge i nord, og sydpå ad de smukke
veje ved Tystrup Bavelse søen på Midtsjælland. Frokost på havnen i
Skælskør, efterfulgt af flere småveje med kurs mod Slagelse centrum,
hvor vi skulle nyde et par timer i selskab med en stor og varieret flok
køretøjer i det der skulle vise sig at blive en eftermiddag badet i højt
solskin.
Det var en flok på
omkring 30 biler og motorcykler, der mødte os ved starten og en herlig
broget flok var det også. Fra Nimbus til Jensen og fra messing – T
Ford til Pagode-Mercedes. Vi startede på
N.K.T.`s moderne og internationalt anerkendte fabrik
for genindvinding af skrotkabler, tromlefabrikation Her blev vi vist rundt af
Sv. Aage Jensen, der har fulgt udviklingen, på fabrikken, i 27 år og kender historien
fra starten under Anden Verdenskrig.
N.K.T. bød på en forfriskning,
tak for det, og tak til Svend Aage for det gode indslag.
(Skulle
der være nogen der kender til et sted der i lighed med NKT, i år,
gerne vil være værter for en lille times pause i forbindelse med
næste års Køredag, så er vi meget taknemmelige for forslag)
Da vi på vores tur
sydpå, langs Tystrup Sø kom forbi den højt og smukt beliggende
rasteplads, stod der endnu flere biler og ventede på os. Og flokken
voksede endnu engang under besøget på havnen i
Skælskør. Her var også en flok af Veteranmotorcyklens Venner.
Da en begivenhedsrig
dag gik på hæld sidst på eftermiddagen, var der omkring 80 biler og
nok en 30-40 motorcykler samlet på Nytorv i Slagelse.
Der er ingen tvivl om
at dette skal være en tilbagevendende begivenhed. En evaluering skal prøve
at strømline den Vestsjællandske del af den Nationale Køredag.
Naturligvis uden at tage hyggen og fællesskabet ud af det, men nok med
det sigte at udbrede kendskabet, så vi kan blive endnu flere og bredden
endnu større.
JBG
Klik
på billederne for at se dem i stor størrelse (billedet åbner på en
ny side) Kontakt mig hvis der er nogen af billederne du gerne vil have i
original størrelse, som er ca. 3x større end stor størrelse !?
|