DVK Mødested - Sæby                         

 

Vestsjælland

Program

Onsdag d. 1. Februar 2006:

Emaljerede anekdoter

Han kom, han sagde, han sejrede, nå ja sejrede er måske så meget sagt, vi der var til stede, vi overgav os i hvert fald til en velinformeret og veltalende hr. Svend Draaby.

Hr. Draaby havde fundet vej til de gode lune lokaler i Sæby norden for Høng i det vestsjællandske, jo det er skam ganske vist at lokalerne var lune, idet vi havde valgt at flytte til det nærliggende forsamlingshus i stedet for lokalerne over museet. Straks efter det kolde medlemsmøde i januar bad jeg Dorte Stadil om at finde på en egnet løsning på problemet.

Dorte tog det kanske køligt da jeg efter at havet istappet hendes nummer på telefonen, og klapret ud om sne'sevis af medlemmer med lange næser og kort tålmodighed. Dorte indså straks at sådanne problemer kunne man ikke bare skøjte hen over, så efter at have været i køleboksen en dags tid kom hun op med en frostklar løsning. Slæden var stor da Dorte atter var i røret med en løsning "men tø'er vi det?", jo da, isterningerne var kastet og vi var klar til at en midlertidig flytning.

Svend Draaby lagde ud med emnet historiske nummerplader, et emne at hr. Draaby tydeligt brænder meget for. Indsigten i de enkelte typer plader, og den måde systemet forvaltes på, er emner som Draaby meget levende fortalte om. Vi fik historien om politi-Nimbussen som så at sige blev Draabys adgang til dette univers, vi fik også en opdatering af situationen omkring tobogstavspladerne, og de problemer de rejser. og en hel del derimellem.

Efter en mindre pause tog Draaby fat på endnu et emne med stor almen interesse, især for de medlemmer der bruger det vestsjællandske mødested, idet en del af dem har deltaget i tv-optagelserne til Krøniken. Historierne fra de efterhånden mange tv-produktioner hvor Draaby har stået for den motoriserede del, gav anledning til mange gode grin. Michael Andersen, Høve, havde medbragt det tv/video/dvd-sæt han havde stillet os i udsigt, sammen med en dvd med billeder fra de gange han havde deltaget i optagelserne til Krøniken.

Til sidst satte Draaby en stor taske op på bordet, og med strenge formaninger om at pakke kaffekopper og flasker væk blev der åbnet for en imponerende samling af frimærker. Hvis man har bare en lille smule interesse i filateli, så vil man nok kunne gætte at der er fremstillet mange forskellige frimærker med køretøjer som motivet, men jeg tror nu nok at det vil komme bag på de fleste at der faktisk er så mange forskellige.

Man må sige at aftenens arrangement var et tilløbsstykke, idet at med mere end 50 medlemmer tilstede, kunne der ikke pakkes en eneste mere ind i lokalet. Vi ser naturligvis frem til at der kommer lige så mange næste gang, som ligeledes bliver i forsamlingshuset. Her bliver vi frem til det bliver så varmt i vejret at vi kan flytte retur til museet.

JBG        

       

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse (billedet åbner på en ny side)

 
Kontakt  
Tidligere møder  
Vejbeskrivelse  
Links  
   
   
   
   
   
   
   
         
      Draabyfeb06.jpg (169051 byte)   Draabyfeb06a.jpg (169143 byte)