Roadmaster.dk
 
California Connection in action !
 

Er der nogen her der kender Klaus, altså ikke bare en der tilfældigvis hedder Klaus, men Klaus som fænomen ?

!!! Det gør jeg !!!

Klaus barberer sig hver dag, eller han burde i hvert fald. Klaus har også en sød kone, og Klaus er ikke særlig vild med at gå på arbejde... Klaus er 12 år !

Klaus elsker at lege med biler, Klaus elsker at drille sine kammerater og Klaus snakker når de voksne taler.... Klaus er kun et barn, en god dreng, men immervæk kun et barn!

Her er min historie om "min" Klaus :

 Forestil jer det her billede : Du sidder i din lune stue og slapper af, da du hører en kæmpe storm der bygger sig op i det fjerne. Grene der begynder at banke mod taget, regn der pisker mod havedøren. Larmen tiltager, og med et brag flyver havedøren op, og blade, kviste og skidt, virvler med stor kraft gennem stuen.... Det er Klaus !

For nogen tid siden blev den Klaus jeg kender, meldt ind i Buickklubben, hvilket for så vidt er godt nok selv om han på det tidspunkt havde en Cadillac, en Eldorado fra 66. Men så gik det jo ikke hverken være eller bedre end at han solgte Caddy'en og fandt en Mustang Fastback fra 65 hos Classic Cars Southeast i Tennesse.

Nå men sket var sket, hans medlemskab var der skam ikke noget galt med, han pralede i hvert fald med det alle steder, blandt andet da han i år fik en pokal for sin Mustang til Odintræffet i Odense. Og her i sommers dukkede en pressemeddelelse op i min mailboks fra ovennævnte bilforhandler, der på flydende amerikansk fortæller historien om Klaus og hans nyindkøbte bil, og om hans anden store interesse, musikken.

Ser i denne her Klaus kan også lide at larme når han sidder ned, så hvad er mere naturligt end at kaste sig over et sæt trommer, og så se at få noget godt ud af det. Faktisk er hans så ferm til det at han sammen med to andre har fået countrybandet Lillys Voice op at stå.

Og nu har Klaus så været her igen !

Jo, jungle trommerne havde fortalt at det endelig var lykkedes for Klaus at købe sig en Buick, en af de fede modeller (er der egentlig andet ?) en Wildcat fra 1967, og i dag var så dagen hvor den skulle pakkes ud af den container, den har været spærret inde i de sidste mange uger og jeg var så heldig at få lov at være med da team California Connection gik i action

Med i containeren var også Heine's nye legetøj, en ultrafin 1959 Thunderbird i pro-touringstil med skivebremser, big block 428'er og alskens customtricks.

 Men skal jeg være helt ærlig så var det nok Wildcat'en jeg var kommet for at se. Den er usandsynlig fed i den årgang, og efter en kort prøvetur kan jeg også skrive under på at den også kører så godt som den ser ud. 430'eren er en perfekt motor til en bil af denne type. Bilen har en perfekt størrelse til at fire personer i magelighed kan cruise lange strækninger. Riviera'en here we come !

 Tjek den her nederst, er den ikke smækker-lækker?

 
SSL22055.jpg (256165 byte) SSL22058.jpg (340061 byte) SSL22065.jpg (232908 byte)    
 
SSL22064.jpg (431172 byte) SSL22062.jpg (283812 byte) SSL22060.jpg (309708 byte)    
 
SSL22082.jpg (355360 byte) SSL22076.jpg (347859 byte) SSL22078.jpg (522543 byte)    
         
SSL22073.jpg (224169 byte) SSL22086.jpg (167619 byte) SSL22088.jpg (338162 byte)    
         
SSL22092.jpg (318976 byte) SSL22094.jpg (446270 byte) SSL22097.jpg (113164 byte)    
         
SSL22102.jpg (327930 byte) SSL22104.jpg (257165 byte) SSL22099.jpg (442036 byte)